Inceptio® arbejder ud fra en grundholdning om, at noget af det allervigtigste i vores konsulentleverancer er en forståelse af, at for at få succes skal opgaven løses i et tæt partnerskab - med Inceptio® som leverandør af teknologi- og procesviden og kunden som leverandør af viden om netop deres behov og succeskriterier – IT takes two.
Vi arbejder indenfor it med rådgivning, konsulentbistand og teknisk projektledelse, herunder også design, arkitektur, driftsmodning, udvikling og overvågning. Vi udnytter den teoretiske og anvendelsesbaserede viden, vi har om drift af it-systemer til at hjælpe vores kunder til at få det bedste ud af eksisterende løsninger eller nye investeringer. Dette gør vi for eksempel ved at udnytte og dele den viden, vi har oparbejdet fra implementering af systemer hos nogle af Danmarks største virksomheder. Alt sammen i tæt samspil med den enkelte kundes behov og succeskriterier – IT takes two.
Mere end teknologi...
Inceptio® er Microsoft Gold Certified Partner - men vi kan andet end kun teknologi. Konsulenterne hos Inceptio drager nytte af mange års erfaring og kan blandt andet hjælpe til med implementering og anvendelse af "better practices" ved at koble virksomhedens tankegang og processer sammen med udnyttelse af den rigtige teknologi.
Konsulenter
Inceptio’s konsulenter har masser af erfaring - både menneskeligt og teknisk. Vi sætter værdier som menneskekendskab, lytteevne og indlevelse meget højt for at sikre, at vore kunder føler, at vi er tilstede, når vi arbejder på projekter. Det er derfor en vigtig egenskab, at vores konsulenter forstår at vægte arbejde og fritid, så de fremstår som hele mennesker. Dels for at sikre overskud til at løse opgaverne hos vores kunder og dels også for at sikre tilfredsheden med Inceptio som arbejdsplads. IT takes two.
Konsulenten henter inspiration, nye idéer og viden ved dels at bruge sine kollegaer i Inceptio og dels gennem personligt netværk og samarbejdspartnere. Der er et meget tæt forhold konsulenter imellem, og den gode portion humor er med til at løfte kreativiteten og give et energiløft. Problemer opfattes som udfordringer, der skal løses og ikke som forhindringer, der bremser.
Hos kunden har konsulenten to primære opgaver - at tilpasse sig (være medspiller) og gøre en forskel (give sparring og modspil). At besidde begge egenskaber og være i stand til at vurdere, hvornår de forskellige roller er påkrævet, kræver netop den erfaring, det menneskekendskab og den energi, som vores konsulenter har fået i kraft af tidligere opgaver, sparring med kollegaer/kunder og det kollegialle fællesskab. Derfor virker konsulenterne hos Inceptio som medspillere i virksomheden og også som den vigtige brik, der gør forskellen - både på det tekniske og det menneskelige plan. IT takes two.
Vore konsulenter arbejder som selvstændige konsulenter, der har og føler fuldt ansvar over for det aktuelle projekt, de er involveret i. Konsulenten fungerer som primær kontaktperson til kunden, så vi sikrer, at alle aspekter og forhold tages i betragtning, når der løses opgaver hos kunden, samt at der altid er én person at gå til med alle forhold. På områder, hvor konsulenten har brug for sparring, input og idéer kan han altid regne med at kunne trække på kollegaernes erfaringer - både på de tekniske og på de projektmæssige områder - også udover de faste tidspunkter, hvor man mødes på kontoret. IT takes two.
|