Skip Navigation Links
Health Check

Fungerer din infrastruktur optimalt og udnytter du alle elementer fornuftigt i forhold til dine forretningskrav til it? Med et health check fra Inceptio får du en gennemgang af din it-infrastruktur foretaget af erfarne konsulenter med bred it- og procesforståelse. Du får en prioriteret handlingsliste, der kan hjælpe dig til at forbedre din eksisterende it-platform i forhold til din forretning.


Få mere værdi af din it-investering

Der foretages mange it-investeringer i virksomheder og oftest handler disse investeringer om nye versioner af software eller opgradering af hardware. Mange af disse investeringer giver mening og skaber god værdi for infrastrukturen og forretningen. En it-infrastruktur forventes i dag at fungere som en velsmurt maskine og altid være tilgængelig for brugere, ligesom man i dag altid forventer en klartone, når man løfter røret på sin telefon.

Et godt health check kræver ikke kun teknisk forståelse.

De mange dygtige it-medarbejdere i virksomheden sørger for at drive alle elementerne i infrastrukturen og bruger masser af ressourcer på at sikre, at brugerne får en velfungerende platform, der altid fungerer. Til trods for denne indsats oplever virksomheder stadig at deres it ind i mellem ikke fungerer , hvilket kan give anledning til frustration hos brugere, potentielt tab af indtjening eller øgede omkostninger for forretningen.

Den investering, som er foretaget i den eksisterende it-infrastruktur, indeholder ligeledes typisk elementer og muligheder, som endnu ikke er blevet taget i brug – af mange årsager. Oftest tager det tid at komme i gang med nye teknologier og at sætte sig ind i de nye muligheder. Andre gange kan det være svært at se værdien af det i forhold til forretningen. It-medarbejderen har også ofte travlt med at sikre en god oplevelse for brugerne, og at det kan være svært at overskue at skulle lave nye tiltag eller ændre på det eksisterende.

Lægger man disse ting og betragtninger sammen, bliver det hurtigt åbenlyst, at det er vigtigt at se på hele livscyklussen for en it-infrastruktur og for de enkelte elementer i infrastrukturen – og livscyklussen skal sættes i relation til brugerne og forretningens forventninger til denne.

Til trods for at it-medarbejderne gør et godt job med at sikre driften af it-infrastrukturen, vil der være elementer, som overses eller ikke vurderes som essentielle for forretningen. Derfor er det vigtigt med inspiration til it-medarbejderne og måske til forretningen til hvorledes man kan anvende, sikre og udbygge den infrastruktur man allerede har investeret tid og penge i.

Få erfaring og inspiration samlet

Et health check af it-infrastrukturen og processerne, der er en del af denne, kan derfor give ny energi og skabe grobund for nye muligheder. Et health check bør overordnet indeholde to elementer – hvor kan jeg sikre det jeg har, fungerer optimalt og hvordan kan jeg få mere ud af det? Hele eller dele af it-infrastrukturen samt tilhørende dokumentation skal gennemgås og relevante it-medarbejdere og it-brugere skal interviewes for at konsulenten, der udfører health check’et kan danne sig et reelt billede af den aktuelle tilstand.

Hold momentum i forlængelse af health checket.

Efter en dataindsamling vil konsulenten typisk bruge noget tid, hvor de indsamlede informationer sammensættes til anbefalinger og prioriterede opgave. Dette sammenfattes i en rapport, som fungerer som et levende dokument og en inspirationskilde. Rapporten vil – efter review – blive gennemgået og fremlagt på et møde, hvor relevante medarbejdere fra virksomheden deltager. Dette møde fungerer – udover gennemgang af rapporten – ligeledes som en mini-workshop, hvor løsningsmuligheder diskuteres igennem og opgaver forankres i virksomheden.

Health checket er altså ikke kun en rapport og et teknisk kig på selve it-infrastrukturen, men også en dialogbaseret øvelse både under selve health check’et, men også i fremlæggelse af resultatet. Dette er med til at sikre et ejerskab for de problemstillinger og muligheder, der kommer ud af det – og dermed på sigt at sikre investeringen i it i virksomheden.